Få et naturligt og tilfældigt farvespil med balayage
Hos MONSOON HAIR & MAKE-UP tilbyder vi forskellige moderne teknikker til hårfarvning, herunder både balayage, babylights og almindelige striber/reflexer.
Balayage er en meget populær farveteknik. Ordet balayage er fransk og betyder ”at stryge” eller ”at feje”. Ofte bruger frisøren lysning og maler direkte på håret med en pensel, uden at komme helt ned til hovedbunden. Dermed opnås et meget naturligt resultat, uden den store kontrast og udgroning.
Balayage kommer i mange forskellige varianter – det kan laves så naturligt, at det ligner solen har farvet håret. Det kan også laves mere markant, hvis du ønsker at være lys blondine, men stadig uden at få en udgroning som striber ville give.
Vi anbefaler en touch up på balayage ca. hver 4. måned. Efter en balayage behandling anbefaler vi at få lavet en toning, da det samler farven og giver en fantastisk glans.
Vi skræddersyr toningen, og kan lege med lige præcis de nuancer du ønsker.
En toning holder op til 6-8 uger, så længe at du plejer farven med de rigtige produkter. Derfor anbefaler vi at få opfrisket toningen ind imellem din balayagebehandling efter behov.
Fordelen ved balayage er at håret kan gro i længere tid og fortsat være blød i overgangen. Derfor holder en balayage længe, fordi farven fader fra din naturfarve og ud i et lysere spil mod spidserne. Vi tilbyder også farvning af vipper og laver bryllupshår.